"Bakkegaarden" er en pragtfuld ejendom som er højt beliggende og har en formidabel udsigt over Hjardemål Klitplantage, som er en af de smukkeste dele af Thy Nationalpark. Fra hovedhusets 1. sal er der kig helt til Vesterhavet. Rundt om huset er der smuk natur, grønne arealer og i den hyggelige gårdsplads, er der en meget stor terrasse med god læ og masser af plads til en herlig grillaften eller bare rolig afslapning med masser af frisk luft. Lystejendommen er udstyret med swimmingpool og Børnepool (Pool = L 3,05 x B 6,85 x D 1,3 og Børnepool = B 1,75 x L2,0 x D 0,3), spabad og sauna og har ydermere et spændende aktivitetsrum med bl.a billiard og airhockey og meget mere. Til ejendommen hører en stor hal, hvor man f.eks. kan spille indendørs fodbold eller badminton eller måske samles til en større familiefest med plads til op til 100 mennesker. I hovedhuset er der opholdsrum i stueetagen såvel som på 1. sal, og i den ene længe er der et stort areal med bar og hyggelige siddehjørner. De meget store soverum er alle godt udstyrede med kvalitetssenge og god skabsplads. Et virkeligt liebhaverhus til en stor familie eller en gruppe venner, som skal på tur sammen og ønsker gode aktivitetsmuligheder og god plads. OBS: Huset lejes altid ud fredag til fredag, men du er velkommen til kun at bruge huset i 2 - 3 - 4 dage over wekenden. Vand DKK 50,00 pr. m3. Strøm DKK 2,25 pr. kWh. Olie DKK 30,00 pr. enhed. Ingen gebyr for husdyr. Rengøring obligatorisk DKK 3.000,00. Gratis udlån af barnesenge, barnestole og trækvogne. Gratis adgang til tennisbaner (Vorupør) samt gratis adgang til badeland (Sydthy Svømmebad, Hurup) hele året!